Det Økologiske Spisemærke tildeles LKC

Hjælp til antennelaugets medlemmer
   Økologisk Leverandørmesse 2012 på LKC Fremtidens Odense - med ring 3
   Kulinarisk kunst i Rugårdsstuen på LKC Kaninudstilling i Ubberud Hallen 
   Korup Linedance træf 2012 Korup Cup 2012 
   
  FORSIDEN
  SENDETIDER PÅ INFOKAN.
  PROGRAMOVERSIGT
  TIDLIGERE UDS. 2011
  TIDLIGERE UDS. 2010/2009
   
  PROFIL
  BESTYRELSEN
  REDAKTIONEN
  STØT TV KORUP
  VEDTÆGTER
   
  KØB UDSENDELSE (DVD)
  KOMMENTER UDSENDELSE
 

VEDTÆGTER

for

TV-Korup

 

§ 1

 

Foreningens navn er TV-Korup med hjemsted i Korup, Odense Kommune.

 

§ 2

 

TV-Korup har alene til formål at udøve lokal TV-virksomhed i Odense-området, jævnfør lov nr. 375 af 6. juli 1988 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lovbekendtgørelse nr. 451 af 25. juni 1987.

 

§ 3

 

Foreningen har til formål selvstændigt at udføre programvirksomhed.

 

Stk. 2. Ved fastlæggelse af de generelle retningslinier for TV-Korup skal bestyrelsen drage omsorg for, at udsendelserne bl.a. kan indeholde:

 

  1. Lokale nyheder.
  2. Folkeoplysning i form af interviews, foredrag, diskussioner og lignende.
  3. Indslag om det lokale kulturliv.
  4. Undervisning
  5. Eventuelt andre lokalinstitutioners og foreningers udsendelser.
  6. Reklamer, såfremt der gives lovhjemmel hertil.

 

§ 4

 

Foreningens medlemmer er privatpersoner, foreninger, institutioner og virksomheder.

 

Stk. 2. Indmeldelse er bindende for hele regnskabsåret.

 

§ 5

 

TV-Korup har en bestyrelse på mindst 7 medlemmer og 2 suppleanter.

 

Stk. 2. Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer og sekretær samt det antal bestyrelsesmedlemmer, som foreningen har behov for. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling af foreningens stemmeberettigede medlemmer.

 

Stk. 3. Den valgte bestyrelse konstituerer sig selv ved den stiftende generalforsamling. Ved fremtidige generalforsamlinger vælges formand og kasserer af generalforsamlingen. I tilfælde af formandens forfald indtræder næstformanden som formand indtil næste generalforsamling. Bestyrelsen kan i nødstilfælde supplere sig selv indtil næste ordinære generalforsamling.

 

§ 6

 

Formanden drager omsorg for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt. Et flertal af bestyrelsen kan foranledige bestyrelsen indkaldt.

Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Der føres referat af bestyrelsesmøder.

 

§ 7

 

Foreningen tegnes overfor tredjemand af formand og kasserer i forening.

Eventuelt ved skriftlig fuldmagt.

 

Stk. 2. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg. Udvalgene vælges for et år ad gangen blandt foreningens medlemmer.

 

§ 8

 

Bestyrelsen drager omsorg for, at der for hver udsendelse er en programleder, som sammen med bestyrelsen er ansvarlig.

 

Stk. 2. Programlederen skal i videst muligt omfang have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket til udsendelsen.

 

Stk. 3. Bestyrelsen drager omsorg for, at der ved afslutning af hver udsendelse gives oplysning om, hvem der var programleder.

 

Stk. 4. Det påhviler programlederen i samarbejde med et dertil udpeget bestyrelsesmedlem at varetage administrationsspørgsmål i forbindelse med de udsendelser, for hvilke den pågældende er programleder.

 

§ 9

 

Bestyrelsen drager omsorg for, at alle udsendelser optages og i 3 måneder opbevares på bånd i overensstemmelse med de af ministeren for kulturelle anliggender fastsatte regler.

 

§ 10

 

TV- Korups regnskabsår er kalenderåret.

 

Stk. 2. Foreningens første regnskabsår omfatter tidsrummet fra stiftelsen til udgangen af kalenderåret 1989.

 

Stk. 3. Årsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik. Årsregnskabet underskrives af bestyrelsen og revisorerne.

 

Stk. 4. Årsregnskabet revideres af to af generalforsamlingen valgte revisorer.

 

§ 11

 

Bestyrelsen foreslår næste års kontingent, som fastsættes af generalforsamlingen.

 

Stk. 2. I det første år fastsætter generalforsamlingen kontingentet.

 

§ 12

 

Såfremt foreningens virksomhed måtte give overskud, skal bestyrelsen anvende dette overskud med henblik på at tilgodese de i § 2 og § 3 omhandlede formål.

 

Stk. 2. Bestyrelsen kan dog foretage rimelige henlæggelser af årets eventuelle overskud til konsolidering af foreningens formue.

 

§ 13

 

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

 

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i årets første kvartal.

 

Stk. 3. Bestyrelsen indkalder til generalforsamlingen med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse til medlemmerne, samt ved annoncering.

 

Stk. 4. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 døgn før generalforsamlingen.

 

Stk. 5. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte medlemsantal, dog undtaget de i § 15, 16 og 17 nævnte tilfælde.

 

Stk. 6. Hvert medlemskab har en stemme på foreningens generalforsamling. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Stemmeret har alle medlemmer, som har været medlem af foreningen mindst 2 måneder før generalforsamlingen.

 

Stk. 7. Stemmeret for foreninger, institutioner, virksomheder m.m. kan udøves ved skriftlig fuldmagt.

 

Stk. 8. Skriftlig afstemning skal finde sted på generalforsamlingen, når et medlem kræver det.

 

Stk. 9. Den ordinære generalforsamling skal på sin dagsorden mindst have følgende punkter:

 

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om det foregående år
  3. Bestyrelsens plan for det kommende år
  4. Bestyrelsen aflægger regnskab
  5. Bestyrelsen forelægger budget og forslag til kontingent for det kommende år
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af formand
  8. Valg af kasserer
  9. Valg af øvrige bestyrelse og suppleanter
  10. Valg af 2 revisorer og revisorsuppleant
  11. Eventuelt.

 

Stk. 10. Under punktet ”Eventuelt” kan der ikke sættes forslag under afstemning.

 

Stk. 11. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år. Formand lige år og kasserer ulige år. Af øvrige bestyrelsesmedlemmer er 2 på valg i lige årstal og 3 i ulige årstal. Der vælges 2 suppleanter for 1 år.

 

Stk. 12. Revisorerne vælges for en periode på 2 år. Generalforsamlingen vælger en revisorsuppleant. Suppleanten vælges for 1 år.

 

Stk. 13. Bestyrelsen skal føre referat over generalforsamlingen.

 

 

§ 14

 

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen på samme måde og med samme varsel som den ordinære.

 

Stk. 2. Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter ønske herom.

 

Stk. 3. Bestyrelsen skal afholde ekstraordinær generalforsamling inden 4 uger efter, at motiveret dagsordensforslag er modtaget.

 

§ 15

 

Ændring af disse vedtægter kan ske på en generalforsamling.

 

Stk. 2. Ændringen af vedtægter kræver, at ændringsforslaget tilstilles medlemmerne sammen med indkaldelsen og er opført på dagsordenen, og at mindst ¾ af de afgivne stemmer er for forslaget.

 

§16

 

Såfremt ændringer i lovgivningen om lokal TV-virksomhed måtte nødvendiggøre det eller gøre det hensigtsmæssigt, kan bestyrelsen vedtage, at nærværende vedtægter ændres under hensyn hertil.

 

§ 17

 

Vedtagelse om opløsning af foreningen kan kun finde sted på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling.

 

Stk. 2. Vedtagelse kan kun ske i henhold til de om vedtægtsændringer gældende regler.

 

Stk. 3. Forslaget til foreningens opløsning skal indeholde bestemmelser om anvendelse af foreningens formue.

 

Stk. 4. Eventuelt overskud skal tilfalde tilsvarende almennyttige formål i Korup-området.

 

§ 18

 

Lovene er vedtaget på stiftende generalforsamling den 26. januar 1989 på Korup Skole.

 

(Vedtægtsændringer er vedtaget på ordinær generalforsamling 5. marts 2008.)

 

Hovedsponsor

SPONSORER

   

Støt vores sponsorer
de støtter os